Medidyne leder efter en dedikeret Finance Accountant til at håndtere det daglige bogholderi.
Med reference til Medidynes Finance Manager vil du få ansvaret for:
- Bogføring og afstemninger
- Intercompany afstemninger
- Moms
- Intrastat
- Rejseafregninger
- Opfølgning, afstemning af debitorer og kreditorer
Derudover vil du sammen med Finance Manager få ansvaret for en optimerings- og digitaliseringsproces.
Om dig
Du har relevant regnskabserfaring fra en lignende stilling. Da Medidyne har afdelinger i Sverige, Norge og Finland, er det vigtigt at du taler og skriver et godt engelsk. Du arbejder rutineret i Excel og har god erfaring med ERP-systemer.
Du kan du genkende dig selv i følgende beskrivelse:
- Du er proaktiv og tager ansvar og ejerskab for dine opgaver
- Du har en vedholdende og grundig arbejdsstil
- Du har en positiv personlighed og har nemt ved at samarbejde med alle
Du tilbydes
Du tilbydes at blive del af en spændende og solid virksomhed i vækst. Organisationsstrukturen er relativt flad, hvilket giver dig mulighed for at udvide dine ansvarsområder og udvikle dig.
Medidyne er en virksomhed, der går op i at medarbejderne trives og tilbyder bl.a. frokostordning, pensionsordning med sundhedsforsikring samt massageordning. Det sociale prioriteres med fælles ugentlig morgenmad, fredagsbar, fødselsdagsfejring samt andre sociale arrangementer.
Medidyne ligger godt placeret i Nærum tæt på motorvej og på offentlige transportmuligheder med direkte forbindelse til Nørreport St. på 20 minutter.
Der er i stillingen mulighed for 30-37 timer ugentligt.
Interesseret?
Actief-Hartmanns A/S varetager rekrutteringsprocessen, hvorfor al henvendelse bedes rettet hertil. Vi indkalder løbende relevante kandidater til samtaler og forbeholder os muligheden for at indkalde kandidater inden ansøgningsfristens udløb.