Medidyne søger Area Manager (Vest) 

Vil du bringe din kliniske erfaring i spil og skabe værdi for patienter og sundhedspersonale? Er du klar til at drive salgsindsatsen i dit område? Og vil du være en del af et engageret team med et fælles mål om at gøre en forskel?

Som vores nye Area Manager i Vestdanmark får du ansvaret for salg og support af medicinsk udstyr til hospitaler med fokus på den kritisk syge patient i denne del af landet. Du bliver en del af både vores danske salgsteam og vores nordiske team, hvor du arbejder sammen med dine kolleger om at udvikle forretningsområdet. Med produkter fra førende leverandører som Hamilton, Timpel og ZOLL Temperature Management får du en central rolle i at skabe værdi for både kunder og patienter.

Dine arbejdsopgaver vil blandt andet være:

  • Drive salgsindsatsen i dit område
  • Kortlægning af nye salgsmuligheder
  • Undervise og støtte sundhedspersonale i brugen af udstyr
  • Planlægge og gennemføre afprøvninger og undervisning bedside
  • Opbygge og vedligeholde stærke kunderelationer
  • Udarbejde tilbud og håndtere udbud
  • Planlægge og deltage i udstillinger
  • Bidrage til markedsføringen – fx via sociale medier

Om dig

Du har en klinisk baggrund som anæstesi- eller intensivsygeplejerske med et godt kendskab til respiratorbehandling. Vi forventer, at du har mindst et par års salgserfaring og kendskab til beslutningsprocesserne på hospitalerne.

Som person er du initiativrig, positiv og udadvendt. Du er ambitiøs og resultatorienteret, og trives ved at være ude hos kunderne. Du brænder for at lære nyt, og har en høj faglig standard.
Du arbejder selvstændigt, er struktureret og har nemt ved at opbygge tillid hos kunder. Samtidig trives du i samarbejde med kolleger og tager ansvar, i en rolle hvor du selvstændigt driver opgaver og indsatser i dit område.

Du begår dig fejlfrit på dansk og engelsk i skrift og tale, og det er forudsætning, at du har kørekort. Du får naturligvis en grundig oplæring i vores produkter, så du er klædt på til din nye rolle. Der må forventes en del rejseaktivitet i Danmark samt enkelte dage i udlandet i forbindelse med deltagelse i kongresser, besøg hos leverandører og lignende.

Medidyne tilbyder dig

Hos Medidyne bliver du en del af en spændende virksomhed i vækst. Engagement, professionalisme og ansvarlighed går hånd i hånd med missionen om at gøre en forskel og skabe værdi for patienter og sundhedspersonale.

Du får et selvstændigt og meningsfuldt job med stor frihed til at planlægge din egen hverdag. Her er der mulighed for at udvikle både dine ansvarsområder og dig selv – som en del af et erfarent team med stærkt samarbejde og god energi. Vi har plads til ambitioner og viser tillid til, at du tager ansvar og leverer med faglighed og engagement.

Vi tilbyder:

  • Et spændende og meningsfuldt job
  • En arbejdsplads med høj faglighed og en uformel kultur
  • Et job med stor frihed og mulighed for indflydelse
  • Faglig og personlig udvikling
  • Attraktiv lønpakke med pensionsordning, sundhedsforsikring og firmabil

Medidyne har hovedkontor i Nærum tæt på motorvej og på offentlige transportmuligheder med direkte
forbindelse til Nørreport St. på 20 minutter.

Er du interesseret?

Hald HR Consulting står for denne rekruttering, så tag endelig fat i Rekrutteringspartner Gitte Hald på +45 3070 9032 eller Ken Ingerslev på +45 2683 6521, hvis du har spørgsmål til stillingen.

Vi indkalder løbende til samtale, og ansætter, når rette kandidat er fundet. Så upload motiveret CV via ”søg stillingen” nedenfor hurtigst muligt, og senest mandag den 7. juli 2025.

Vi ser frem til at høre fra dig og til at byde dig velkommen i et engageret team med fokus på faglighed og fællesskab.