Butterfly iQ3 er et alsidigt point-of-care ultralydssystem. Det understøtter hurtige vurderinger, en enkel arbejdsgang og effektiv anvendelse af ultralyd dér, hvor patienten er. Med iQ3 kan du lave FAST-scanning til undersøgelse af traumepatienter, blærescanning for at undgå unødvendig kateterisering, scanne vener for kontrolleret vaskulær adgang og meget mere.
Én probe til hele kroppen
Butterfly iQ3 anvender en chipbaseret teknologi frem for krystalbaserede prober. Det betyder, at én probe kan anvendes til mange forskellige scanningstyper. Skift mellem abdominale, thorakale, vaskulære og overfladiske scanninger sker via software. Det eliminerer behovet for flere prober og forenkler arbejdsgangen i akutte situationer. Det betyder også, at enheden, du køber i dag, kan opgraderes i fremtiden med softwareopdateringer.
Systemet er velegnet til screening, hvor formålet er at identificere eller udelukke alvorlige tilstande. Du får klare billeder og hurtig databehandling optimeret til point-of-care-brug. Det gør Butterfly iQ3 relevant i både ambulancer, akutmodtagelser og andre miljøer, hvor der skal handles hurtigt.
Designet til præhospitalt og akut brug
Butterfly iQ3 er bærbar, let og nem at medbringe i ambulancen og helt ud til patienten. Den robuste konstruktion gør systemet velegnet til præhospitalt brug i udfordrende miljøer. Løsningen kan anvendes offline, hvilket er en fordel i områder uden stabil internetforbindelse, herunder i præhospitalt regi og militære sammenhænge.
Ultralyd ude ved patienten kan bidrage til bedre triagering og mere målrettede beslutninger. Undersøgelsen kan også understøtte vurderingen af, om patienten har behov for videre transport eller kan blive i hjemmet.
Nem og hurtig blærescanning
En scanningstype i iQ3, der er særligt anvendelig og værdifuld i mange forskellige plejeområder, er blærescanningen. I løbet af sekunder kan iQ3 give dig automatiske beregninger af blærevolumen og lave 3D-visualiseringer. Det hjælper dig til hurtigt at vurdere urinretentionen og hvorvidt, der skal anlægges et kateter, Det er en stor gevinst både for patienternes komfort og selve behandlingsforløbene, hvis unødvendige kateteriseringer kan undgås.
AI-guidede scanninger og træning
Butterfly iQ3 har en intuitiv brugerflade og funktioner, der understøttes af AI. Den kunstige intelligens hjælper dig med at foretage scanninger korrekt og aflæse scanningsbilledet. AI-støtten medvirker til, at selv nye ultralydsbrugere hurtigt kan komme i gang med at foretage effektive scanninger af høj kvalitet.
Til træning og uddannelse i ultralydsundersøgelser med iQ3 har Butterfly udviklet ScanLab. Det er en app, der også anvender AI til at hjælpe brugeren. Det gøres med live feedback og mærkning af anatomi på scanningsbillederne. ScanLab kan anvendes til oplæring af sundhedspersonale samt undervisning på medicinske fakulteter. Appen kan også bruges til gennemgang og evaluering af kliniske scanninger. På den måde kan både nye og erfarne brugere styrke deres POCUS-færdigheder med ScanLab.
Telemedicin og samarbejde
Butterfly iQ3 understøtter deling og livestreaming af scanninger. Det gør det muligt at involvere læger og specialister, der sidder et andet sted, enten i realtid eller offline. Det hjælper med at styrke samarbejdet mellem præhospitalt og inhospitalt personale. I sidste ende kan det gøre beslutningstagningen og behandlingsforløbet mere effektivt.
*Proben er IP67-klassificeret til beskyttelse mod vand og støvindtrængning op til linjen markeret på bagsiden af proben.