For patienter, der lever med luftvejssygdomme, kan mange hverdagsaktiviteter blive udfordrende. Derfor kan passende og effektiv behandling i høj grad være med til at øge livskvaliteten. Philips tilbyder et udvalg af hjemmerespiratorløsninger, der dækker en række forskellige patientbehov. For dine patienter, der har behov for respiratorisk support 24/7, er Philips Trilogy Evo den ideelle løsning.
Trilogy Evo hjemmerespiratoren er en life-support respirator, der imødekommer den enkelte patients ændringer i behov over tid. Den er designet til invasiv og non-invasiv ventilation af patienter fra 2,5 kg. Den har en batterilevetid på op til 15 timer, og en permanent visning af batterilevetiden bidrager til øget mobilitet for patienten.
Med Care Orchestrator-softwaren kan plejepersonale og læger se patientens åndedrætssupport og justere terapien baseret på patientens behov. Dette gør det nemmere at træffe de rigtige beslutninger for at optimere respiratorbehandlingen.
On-demand ventilation med mundstykke
Mundstykkeventilationen (MPV) giver patienterne ventilation efter behov. MPV kræver ingen inspiratorisk indsats for at udløse et åndedræt. Philips’ unikke trigger registrerer, når din patient kobler til eller fra mundstykket for at levere on-demand ventilation med sikkerhed fra patientalarmer.
Sensitiv tilpasning til enhver patients åndedræt
Trilogy Evo er bygget med teknologier, der hjælper dig med at optimere behandlingen til enhver patient gennem automatisk tilpasning. En af dem er Digital AutoTrak, som er en sensitiv triggerfunktion og lækagekompensationsalgoritme. Den giver en automatisk åndedrætsudløsning, der tilpasser sig patientens naturlige vejrtrækningsmønstre. Den fungerer automatisk, behøver ikke manuelle justeringer, og den hjælper med at øge synkroniseringen og komforten. Desuden har Digital AutoTrak automatisk lækagekompensation, der automatisk justerer fx hvis masken bevæger sig lidt, eller patienten har meget hår i ansigtet.
Ud over Digital AutoTrak kommer Trilogy Evo hjemmerespiratoren med teknologier som AVAPS og Auto EPAP. AVAPS justerer automatisk ventilationsstøtten for at nå den ønskede tidalvolumen. Auto EPAP justerer proaktivt til det laveste, effektive tryk for at håndtere de øvre luftveje.