ZOLLs RescueNet produktportefølje indeholder en række softwareløsninger, der giver dig endnu mere værdi af dine ZOLL-enheder. RescueNet CaseReview præsenterer data indsamlet af din ZOLL-defibrillator ved håndtering af hjertestoppatienter. Detaljerede informationer vises i rapporter, som giver dig både overblik og indsigt i hver sag. Det kan hjælpe til at give en effektiv hot debriefing baseret på data, foretage kvalitetskontrol og optimere hjertestopberedskabet.
Effektiv debriefing og kvalitetskontrol
Når genoplivningsindsatsen er afsluttet, sendes data nemt til RescueNet CaseReview blot ved et tryk på en knap på defibrillatoren. Så bliver dataene tilgængelige i systemet, som tilgås via en browser.
I CaseReview får du indsigt i HLR-kvaliteten med data indsamlet af ZOLLs Real CPR Help-teknologi. Kvalitetsmålingerne vises med tal, grafer og farver for at gøre det hurtigt og nemt for brugeren at identificere, hvornår i forløbet der er udført effektiv HLR, og hvor der kan optimeres. Rapporten viser bl.a. kompressionshastighed og -dybde, hvorvidt der er komplet recoil eller leaning samt timing og længde af kompressionspauser.
Med intuitiv grafisk visning kan RescueNet CaseReview bruges til effektiv hot debriefing med udgangspunkt i data. Det kan også bruges til kvalitetskontrol og til at identificere, hvor der skal sættes ind for at sikre optimal kvalitet i hjertestopberedskabet.