Ny distributør for Philips i Danmark

Medidyne A/S har den 1. september 2020 overtaget ansvaret for salg og service af Philips CTG-udstyr til monitorering ved fødsler.

Der tilbydes en bred produktportefølje af Avalon CTG-apparater, som opfylder ethvert behov for monitorering både før, under og efter fødslen. Derudover tilbydes der til alle CTG-apparater i Avalon-serien en komplet trådløs transducerløsning med Avalon CL.

Avalon CL giver moderen mulighed for fri bevægelighed, hvilket hjælper med til at reducere stressniveauet under fødslen og gør oplevelsen mere behagelig og mere sikker. Med Avalon CL tilbydes nøjagtig den samme funktionalitet, som man har på den kablede transducerløsning. Avalon-serien sender automatisk data videre til de centrale CTG-datasystemer, som findes på det danske marked.

Medidynes søsterselskab, Medidyne Oy, har gennem en årrække været meget fremgangsrig med Philips Avalon CTG-udstyr på det finske marked.

”Vi er stolte over at få mulighed for repræsentere et stærkt brand fra Philips, der er blandt verdens absolut førende producenter af medicinsk udstyr. Det er en stor tillidserklæring og vi vil forsøge at gengælde denne ved at levere en førsteklasses service og support til de danske kunder” udtaler Knut Clem, CEO i Medidyne A/S.