DALO Industry Days 2026

19.-20. august 2026

DALO Industry Days er Skandinaviens største forsvarsindustriudstilling, som samler virksomheder, myndigheder og internationale samarbejdspartnere inden for forsvar, sikkerhed og beredskab. I år finder messen sted d. 19.-20. august i MCH Messecenter Herning.

Du finder Medidyne i det store udstillerområde på stand C 2733. Vi medbringer et udvalg af produkter, som er særligt velegnede til militærmedicinsk anvendelse: De er udviklet til at levere høj ydeevne under udfordrende forhold, hvor hurtige beslutninger og pålidelig teknologi er med til at redde liv.

ZOLL Zenix monitor og defibrillator

På standen kan du opleve Zenix – den nye monitor og defibrillator fra ZOLL Medical. Enheden kombinerer avanceret monitorering med effektiv defibrillering i en robust og brugervenlig platform. Zenix understøtter hurtig behandling af livstruende tilstande og er udviklet til krævende miljøer. Samtidig giver den sundhedspersonale adgang til kritiske patientdata. Den kompakte konstruktion og intuitive brugerflade gør den velegnet til både transport og behandling i felten.

HAMILTON-EM7 transportrespirator

Vi medbringer en HAMILTON-EM7 – Hamilton Medicals nye EMS-transportrespirator. Den er udviklet specifikt til akut behandling og transport af kritisk syge patienter præhospitalt på land, til vands og i luften. Respiratoren har dedikerede CPR- og RSI-workflows, grafisk guidet menu-navigation, og er klar til brug på under 90 sekunder, når det tæller mest i pressede situationer. Den kombinerer lungeprotektiv ventilation med en enkel betjening så selv first line-personale trygt kan starte ventilation af patienten. HAMILTON-EM7 er kompakt og har et robust design bygget til krævende forhold i felten.

Butterfly iQ3 point-of-care ultralyd (POCUS)

Den håndholdte Butterfly iQ3 ultralydsscanner giver sundhedspersonale mulighed for hurtigt at udføre POCUS-undersøgelser direkte ved patienten. Ved hjælp af avanceret billedteknologi og integration med mobile enheder kan brugeren hurtigt få indsigt i patientens tilstand. Det klares uden behov for større ultralydssystemer, da alle undersøgelser udføres med en og samme probe. Det gør Butterfly iQ3 særligt relevant i felthospitaler, mobile behandlingsenheder og andre miljøer, hvor mobilitet og hurtig indsigt er afgørende.

EZ-IO system til intraossøs adgang

For patienter i livstruende tilstande kan hurtig vaskulær adgang være med til at redde liv. EZ-IO systemet fra Teleflex muliggør hurtig etablering af intraossøs adgang, når intravenøs adgang er vanskelig eller tidskrævende. Systemet anvendes verden over af præhospitalt personale, militære enheder og akutmedicinske teams, og er et vigtigt redskab i behandlingen af patienter med alvorlige traumer eller kredsløbssvigt.

Warrior lite blod- og væskevarmer

Hypotermi udgør en betydelig risiko ved traumer og blødninger. Warrior lite fra QinFlow er designet til effektiv opvarmning af blod og væsker under behandling og transport. Den kompakte og batteridrevne løsning er udviklet til militær og præhospital anvendelse, hvor hurtig adgang til opvarmede infusioner kan bidrage til bedre patientresultater.

iTClamp sårklemme

Til hurtig kontrol af alvorlige blødninger kan vi præsentere iTClamp sårklemmen. Den er udviklet til effektiv midlertidig lukning af sår og kan anvendes på få sekunder uden behov for avanceret udstyr. iTClamp er særligt anvendelig i taktiske og præhospitale situationer, hvor hurtig blødningskontrol er afgørende for patientens overlevelse.

Vi glæder os til at byde besøgende velkommen på stand C 2733 på DALO Industry Days 2026. Kig forbi til en snak og oplev innovativ medicinsk teknologi, der understøtter militære sundhedsfaglige enheder i deres indsats for at redde liv under de mest krævende forhold. Læs mere om DALO Industry Days 2026. (åbner i ny fane)

Tal med vores produktspecialister

Er du interesseret i at høre mere så tøv ikke med at tage fat i os – vores dedikerede produktspecialister er kun en e-mail eller et telefonopkald væk.

Michael Kammer Jensen

Commercial Lead & Sales Manager, Acute Care

Brands

AccuVein, Airtraq, Butterfly Network, ES Equipment, Eson Comfort, iTraumaCare, Laerdal Airway Management, Masimo, QinFlow, Teleflex, TytoCare, ZOLL AED, ZOLL Medical