Timpel Medical

ENLIGHT 2100 ventilationsmonitor

Individuel, målrettet og rettidig ventilation

  • Realtidsvisning af luftfordeling i lungerne
  • PEEP-titreringsværktøj til at bestemme bedste PEEP-niveau
  • V/Q-værktøj til visualisering af shunt og deadspace

Timpels ENLIGHT 2100 er en ventilationsmonitor baseret på elektrisk impedanstomografi (EIT). Den giver dig et realtidsbillede af, hvordan luften fordeler sig i patientens lunger, og har en række funktioner, der giver unik indsigt i ventilationen. Det hjælper dig med at identificere forbedringsmuligheder og dermed yde mere lungeprotektiv ventilation.

Produktbeskrivelse

ENLIGHT 2100 monitorerer og visualiserer ventilationen af patienter, så du kan justere og forbedre respiratorindstillingerne i overensstemmelse hermed. Ventilationsmonitoren giver læger og sygeplejersker på intensivafdelingen indsigt i, hvad der virker optimalt for den enkelte patient, og hvad der ikke virker. Den indsigt gør det nemmere og hurtigere at finde den rigtige respiratorindstilling, og kan også gøre det nemmere at finde den rigtige lejring. I sidste ende kan indsigten fra monitoren bidrage til at reducere tiden, patienten bruger tilkoblet respirator, og dermed reducere længden af hospitalsopholdet.

Timpels ENLIGHT 2100 består af en monitor, en flowsensor fastgjort til respiratoren, og et todelt bælte, som placeres på patienten. Systemet er non-invasivt og er velegnet til alle dine patienter fra neonatal til voksen. Bæltet fås i forskellige størrelser og kan forblive på patienten, mens du udfører daglig rutinepleje. Monitoren kan hurtigt flyttes fra den ene patient til den næste. Dermed forstyrrer systemet ikke andre arbejdsgange og er ikke til gene for personalet.

Funktioner i ENLIGHT 2100

  • Ventilationsskærm med visuel feedback
  • PEEP-titreringsværktøj til indstilling af individuelt bedste PEEP-niveau
  • V/Q-værktøj, der måler perfusion
  • Interaktiv trendskærm for lettere tolkning af data
  • Asynkroni-værktøj, der sporer forekomsten af double og reverse trigger
  • 48-timers historik over data og hændelser
  • 16 forskellige størrelser bælter
  • Anvendes til alle patienter
  • Bælter til neonatalpatienter er engangsbælter, alle andre bælter kan genbruges

Fordele med ENLIGHT 2100

  • Non-invasiv
  • Anvendes bedside
  • Strålingsfri
  • Giver kontinuerlige billeder i realtid
  • Intuitiv grænseflade med integrerede værktøjer til klinisk beslutningsstøtte
  • Visning med høj temporal opløsning
  • Nem at anvende
  • Flytbar monitor, der kan anvendes på flere patienter
  • Komfortable, ergonomiske bælter

Få unik ventilationsindsigt

ENLIGHT 2100 har en række værdifulde funktioner, der hjælper dig med at identificere hvor der kan justeres for at forbedre ventilationen af patienten. Ventilationsskærmen viser, hvordan luften fordeles i lungerne i realtid. Udover billeder vises der avancerede ventilationsparametre med tal og grafer. Dette giver klinikeren mulighed for at give den bedst mulige individualiserede, lungeprotektive ventilation.

Monitoren har et intuitivt PEEP-titreringsværktøj. Værktøjet måler compliance, overdistension og kollaps for at guide dig til det bedste PEEP-niveau for den enkelte patient. Trendskærmen viser ventilationsdata for de seneste 48 timer. Den hjælper dig med at analysere historiske data, identificere hændelser og justere respiratorindstillinger i overensstemmelse hermed.

Du kan anvende ENLIGHT 2100 til at måle perfusion. Det gøres med V/Q-værktøjet. V/Q-værktøjet viser på ventilationsskærmen, hvor i lungerne der er god perfusion, og hvor der ikke er. Dette indblik i shunt og deadspace hjælper dig med at justere behandlingen.

Asynkroniværktøjet er endnu et værdifuldt redskab. Det måler og visualiserer flere typer asynkronier, som kan være svære at identificere, og som kan forværre resultaterne, hvis de går ubemærket hen, fx double trigger og reverse trigger.

Om elektrisk impedanstomografi (EIT)

ENLIGHT 2100 er bygget på elektrisk impedanstomografi (EIT). Teknologien bruger elektriske signaler til at måle impedans og skabe billeder. Timpel har videreudviklet teknologien med ENLIGHT 2100 med banebrydende algoritmer, der giver unik indsigt i ventilationen.

Bælterne fastgjort til patienten har elektroder, der udsender en lav strøm og måler modstanden og forskellene i modstand i forskellige typer væv. De elektriske signaler bruges til at lave livebilleder af lungerne og vise ventilation i realtid. EIT-teknologien er non-invasiv og strålingsfri, hvilket gør den ideel til langtidsbrug.

Timpel working principles

 

Get an understanding of the working principles behind ENLIGHT 2100 and see how the ventilation monitor visualizes the air distribution in the patient’s lungs in real time.

Identify V/Q mismatch

 

ENLIGHT 2100 has a V/Q tool that enables clinicians to identify V/Q mismatches at the bedside, without transporting the patient.

Improving newborn outcomes

 

Explore how early ventilatory decisions play an important role in the NICU and how the ENLIGHT 2100 ventilation monitor can help improve newborn outcomes.

Download

ENLIGHT 2100 brochure

3.69 MB I pdf

ENLIGHT 2100 1-pager CE flyer

2.66 MB I pdf

Ressourcer
Relaterede artikler
Nyheder og events
Kontakt os

Vil du høre mere? Book et møde med en produktspecialist for at lære mere om produktet.

Din produktspecialist

Linda Toft Haugdal

Area Manager

Brands

Hamilton Medical, IRadimed, Sinapi Biomedical, Timpel Medical, ZOLL Temperature Management

Nicolai Hess Pedersen

Area Manager

Brands

Hamilton Medical, IRadimed, Sinapi Biomedical, Timpel Medical, ZOLL Temperature Management

Bemærk, at materialer på denne side, fx brochurer og videoer, der er fremstillet af producenten, kan indeholde produkter, der ikke sælges af Medidyne.